Brug af markeringer i DET FORJÆTTEDE LAND

Indledning.

Dette notat beskriver den form hvori Henrik Pontoppidans værk DET FORJÆTTEDE LAND er registreret datamatisk og udgivet af Det Danske Sprog- og Litteraturselskab og Gyldendal 1997.

Teksten er lagret i ISO internationalt referencealfabet. Til særtegn udenfor alfabetet (æ,ø mfl.) og til ikke tekstlige signaler (alineaer, afvigende skriftarter, mv.) benyttes HTML notation. Denne notation besidder tilstrækkelige udtryksmuligheder og der foreligger en intenationalt anerkendt definition. Det vil sige at der findes en række muligheder for fremvisning af resultatet i en i det mindste tilnærmet form. Formatet lader sig let omforme til andre formater, som måtte være relevante for moderne sats og tryk eller for elektronisk form.

Brugen af HTML medfører ikke at udgavens tryk eller elektroniske visning er begrænset til dette formats traditionelle eller foreskrevne tolkning. Derfor nedenstående forklaring, hvoraf det fremgår hvilken semantisk betydning der er lagt i de enkelte markeringer samt hvordan denne er fremgået af det oprindelige tryk.

Særlige tegn

Følgende særtegn (HTML entities) er benyttet.

Æ, æ Æ, æ Ære, Vintersæd Ære, Vintersæd
Ø, ø Ø, ø Øst, Døgn Øst, Døgn
É, é É, é Én, véd Én, véd
è è dèr dèr
ê ê bêterne bêterne
ó, ò ó, ò fór, fòr fór, fòr
à à à 25 Kr. à 25 Kr.
ü ü Rüdesheimer Rüdesheimer
», « », « »Ja.« »Ja.«
­ ­ er ­ desværre! ­ snart en saga blot. er ­ desværre! ­ snart en saga blot.

De tre sidste entities har fået foreslået navnene » (right angle quote), « (left angle quote) og ­ (soft hyphen). Navnene benyttes ikke her, da kun få fremvisere gengiver dem.

Tekstfremhævning

Følgende markeringer (HTML tags) er benyttet.

Spatiering.

Tekst som i originaltrykket er fremhævet ved spatiering er markeret med HTML emphasis og omkranset med <EM> </EM>

Eksempel

kirkens e g n e Rammer
kirkens <EM>egne</EM> Rammer

Halvfed.

Tekst som i originaltrykket er fremhævet ved fed eller halvfed er markeret med HTML strong emphasis og omkranset med <STRONG> </STRONG>

Eksempel

Forf.
<STRONG>Forf.</STRONG>

Kursiv.

Tekst som i originaltrykket er fremhævet ved kursiv er markeret med HTML cite og omkranset med <CITE> </CITE>

Eksempel

den berømte Stærkodder II,
den ber&oslash;mte <CITE>St&aelig;rkodder II,</CITE>

Kapitæler.

Tekst som i originaltrykket er fremhævet ved Kapitæler er markeret med HTML sample og omkranset med <SAMP> </SAMP>

Eksempel

H. JOHANSEN, Sagfører
<SAMP>H. Johansen,</SAMP> Sagf&oslash;rer.

Tekstinddeling

Alinea.

Tekststykker som i originaltrykket er adskilt ved alinea, dvs. liniebrud kombineret med en ca. tre gevierters indrykning, er markeret som HTML paragraph og omkranset med <P> </P>

Eksempel

   Det var i et Aar henimod Slutningen af halvfjerserne.
   Der havde i otte Døgn raset et Herrens Vejr over Egnen.
<P>Det var i et Aar henimod Slutningen af halvfjerserne.</P> <P>Der havde i otte D&oslash;gn raset et Herrens Vejr over Egnen.

Linieskift.

Andre betydningsbærende linieskift end alineæ, fx som forekommende i lyrikcitater eller overskrifter er markeret som HTML break, <BR>

Eksempel

FØRSTE DEL:
MULD
F&Oslash;RSTE DEL:<BR>MULD

Sideskift.

Placeringen af originaltrykkenes sideskift er bevaret i teksten som sidetal omgivet af lodrette streger, markeret med HTML anchor og navngivet med udgavens nummer efterfulgt af et p efterfulgt af sidetallet. I 1.udgaven findes udover originale sidetal tillige sidetal for den trykte udgave, som udgives af Gyldendal 1997 sammen med den elektroniske tekst. Disse sidetal er omgivet af dobbelte lodrette streger og angives i anchor 0p Af hensyn til tekstsøgning er ingen ord i teksten delt. Hvor sideskift forekommer inde i ord er de derfor flyttet til efter ordet.

Eksempel

Møg-
vogne
M&oslash;gvogne <A NAME="1p19">|19|</A>

(Ankeret er i udgaven mere omfattende, idet det tillige tjener som reference til en sidekorrellationstabel).

Kapitel.

Kapitler er i originaltrykket nummereret med store romertal, centreret og for første og anden udgaves vedkommende efterfulgt af et Punktum. Kapitelnumre, der i udgaven gengives med arabertal, er markeret med HTML header 4 og omkranset med <H4> </H4>. I overensstemmelse med overskrifternes fremtræden i grundteksterne er markeringen forsynet med attribut ALIGN=center

Eksempel

I.
<H4 ALIGN=center>1</H4>

Bog.

Ved indledningen til en ny bog begynder kapitelnummereringen forfra fra I. Kapitlet nedrykkes på en frisk højreside og teksten indledes med stort initialbogstav, i første og anden udgave hævet over linien, i senere udgaver sænket under linien og med hele første ord i kapitæler. I første og anden udgave findes på foregående højreside en vignet hvoraf bogens nummer fremgår. I senere udgaver findes umiddelbart før det nedrykkede kapitel en overskrift i versaler, adskilt fra kapiteloverskriften med en kort skillestreg. Ny bog er markeret med HTML header 3, evt. tekst omkranset med <H3> </H3>.

Eksempel

ANDEN BOG
<H3 ALIGN=center>ANDEN BOG</H3>

Del.

I første og anden udgave er de tre dele udkommet som selvstændige bind med eget titelblad. Disses markering og gengivelse ligger udenfor nærværende beskrivelse, ligesom titelblade for det samlede værk. I de to første étbindsudgaver indledes delene på en frisk højreside med et ornament omkring deltitlen i rødt, og i femteudgaven endelig blot med delens nummer, kolon, linieskift og delens titel i noget større grad, alt i versaler. Ny del er markeret med HTML header 2, evt. tekst omkranset med <H2> </H2>.

Eksempel

FØRSTE DEL:
MULD
<H2 ALIGN=center>F&Oslash;RSTE DEL:<BR>MULD</H2>

Andre overskrifter

Overskrifter På breve eller artikler der forekommer i romanen eller andet som er underordnet et kapitel, som findes indrykket eller centreret, markeres med HTML header 5 og omkranses af <H5> </H5>

Eksempel

OM SØNDAGSFRIHEDEN PAA LANDET
<H5 ALIGN=center>OM S&Oslash;NDAGSFRIHEDEN PAA LANDET</H5>

Lyrik.

Lyrik gengives i grundteksten blokcentreret, dvs. med lige venstremargen, indrykket således at digtets længste linie er omtrentlig centreret. I nogle tilfælde er der tillige anvendt en mindre skriftgrad. Blokken er lodret spatieret fra den omliggende tekst. Den er markeret med HTML blockquote og omkranset med <BLOCKQUOTE> </BLOCKQUOTE>. De enkelte vers adskilles med <BR> og strofer med <BR><BR>

Eksempel

Og det var den aarle Morgenstund.
Solen op!
Hr. Bure kyssed Fru Inger Paa Mund.
Ho! haa! Saa frisk en Morgen!

Hr. Bure sadled sin Ganger
[..]
Det er tungt at skilles!
<BLOCKQUOTE>Og det var den aarle Morgenstund.<BR>Solen oP!<BR>Hr. Bure kyssed Fru Inger Paa Mund.<BR>Ho! haa! Saa frisk en Morgen!<BR><BR>Hr. Bure sadled sin Ganger<BR> [..] <BR>Det er tungt at skilles!</BLOCKQUOTE>

Underskrifter mv.

Underskrifter På breve der forekommer i romanen eller på HP's egne for- og efterord er sædvanligvis stillet til en indrykket bagkant eller sat på anden særlig måde. Disse steder er markeret med HTML address og omkranset af <ADDRESS> </ADDRESS> I overensstemmelse med underskrifternes fremtræden i grundteksterne er markeringen forsynet med attribut ALIGN=right

Eksempel

Din Hengivne      
FADER.      
<ADDRESS ALIGN=right>Din Hengivne<BR><SAMP>Fader.</SAMP></ADDRESS>

Indvisningstegn

Der forekommer i teksterne to typer tegn til indvisning af udgivertekst, nemlig til noter, indeholdende verbal- og realkommentarer, og til rettelser til teksten. Tegnene har ISO-valørerne 176 hhv. 185 og er undtagelsesvist anbragt direkte (dvs. ikke HTML-kodet som &#176;). Indvisningstegnene er omsluttede af et anker, som tjener som henvisning til den relevante tekst:

en ny Katekismus <A HREF="Noter#n12"></A> trykket krampagtigt beskyttende ind i Favnen.
Ved tekstrettelser er tillige den oprindelige tekst angivet i en HTML-kommentar, indledt med --e:
Hans <A HREF="txret.htm#e1"><!--e--Han--></A> Gig blev nemlig g&aelig;rne staaende Natten over

Spatiering

Som typografisk fremhævelse

Gengives med <EM> markering og ikke bogstaveligt med mellemrum i ordet, se ovenfor.

Ved punktueringstegn

Punktum, komma, semikolon, udråbs- og spørgsmålstegn sættes efter ordene uden mellemrum, men efterfulgt af mellemrum. Tankestreger omgives med mellemrum efter skøn. Således altid når det er brugt som indskudsmarkør

Eksempel

der &#173; l&aelig;g vel mærke hertil &#173; af

og til indbyrdes adskillelse når de optræder i par. Derimod ikke foran afsluttende anførselstegn

Eksempel

k&aelig;re Ven &#173; &#173;&#171;

og ikke når de undtagelsesvist er anbragt inde i ord

Eksempel

Men&#173;n

og det klart fremgår af grundteksten at tegnene skal stå klos. Tankestreger må ikke forveksles med bindestreger i sammensatte ord og som i grundteksten gengives noget kortere.

Forkortelser.

Der sættes dog ikke mellemrum efter Punktum midt i forkortelser som f.Eks. d.v.s. o.s.v.

Ellipser.

Der sættes altid mellemrum omkring ellipser: tre eller flere sammenhængende punktummer (hvis antal respekteres).

Eksempel

det kender en anden jo ingen Ting til .... Men ellers

Dette gælder også hvor foregående ord slutter med et punktueringstegn

Eksempel

Hun er en striks Kommandant! ...

Dette punktueringstegn kan specielt være punktum, hvilket i så fald i grundteksten vil kunne skelnes fra ellipsen ved at være anbragt klos op ad det foregående ord. Typisk vil der da efter ellipsen fortsættes med stort.

Eksempel

Deres egen Mund. ... Jeg tvivler

Hyper Text Mark-up Language, HTML 3.2 Reference Specification, W3C Working Draft 09-Sep-1996, http://www.w3.org/Pub/WWW/TR/WD-html32-960909